Strikkeresearch i Indien

Annette Danielsen er ramt af rejsefeber, og det får hun i øjeblikket afløb for i Indien, hvor hun er på strikkeresearch.

Hun har altid fundet inspiration i sine omgivelser. Annette Danielsen har fået strikdesign ud af tomater og kiwier i “Hønsefødder og gulerødder,” af kornmarker og skyer i “Strik naturligvis,” og af danske øer i “Strik en ø.”

Blandt de mere eksotiske er “Grønland,” som næppe behøver forklaring og “Yak og Yeti,” som tager udgangspunkt i en rejse til Buthan. Det er også meningen, der skal komme en bog ud af turen til Indien.

Det bliver langt fra Annette Danielsens eneste rejse i år. I marts holder hun strikkekurser på Bali, som allerede er udsolgt, og i maj underviser hun i Marokko i samarbejde med rejsearrangøren Marokko Indefra.

Du kan læse mere om strikketurene her: marokkoindefra.dk. Hvis du vil holde øje med Annette Danielsens aktiviteter, kan hun følges på Instagram på @Anettedstrik.