Interview: En stemning af kunst og Skagen i maskerne

“En af malerkunstens mest fremadskuende kolorister,” er skagensmaleren Anna Ancher blevet kaldt. Netop derfor har hun inspireret strikdesigneren Ditte Larsen til at lave en bog med sweatre, tilbehør og puder med inspiration fra Anna Anchers værker. Anna Ancher på pindene har 19 strikkede modeller og et enkelt broderet med udgangspunkt i 12 af Anna Anchers kunstværker. Det er Ditte Larsens anden kunstbog. Hun har tidligere udgivet strikkebogen “Hammershøi på pindene” med inspiration i Wilhelm Hammershøis malerier og broren, Svend Hammershøis keramik.


Vi har spurgt Ditte Larsen, hvilke overvejelser, hun har gjort sig, og hvilke råd, hun kan give sine læsere:

Du har så vidt jeg kan se valgt en forholdsvis abstrakt tolkning af billederne fremfor en mere bogstavelig, og i nogle billeder har du valgt at fokusere på en detalje. Modellerne med inspiration fra “Solskin i den blå stue” kunne man jo for eksempel godt have valgt at gøre mere blå. Hvad har dine overvejelser været om det?

Det har aldrig været min hensigt at genskabe Anna Anchers malerier penselstrøg for penselstrøg. De store kunstværker har hun skabt, og de skal leve videre, som de er – derfor den abstrakte og lettere fabulerende tilgang. Jeg er slet ikke tilhænger af vejrbidte fiskere i broderede udgaver. Men jeg vil blive rigtig glad, hvis læseren synes, det er lykkedes for mig at gengive stemning og farver mellem den viste inspirationskilde og det strikkede produkt.

Farven blå optræder i maleriets titel, og det ville være oplagt at fokusere på den blå farve, der ydermere changerer så smukt i lysindfaldet på væggen. Jeg har valgt at trække den blå farve med ind i tæppets gulgrønne farver ved at blande en koboltblå Isager SilkMohair med en limegrøn Isager Tweed, der har små indvævede impressionistiske pletter i tæppets farver. Det blev til den ene udgave af Sweater med flagermusærmer på side 30. En idé kunne også være at finde garn i tæppets farver og strikke striber ud fra det. Ved en forstørrelse af maleriet på min computer blev jeg indfanget af de smukke ravgyldne farver i gardinerne og arbejdede i stedet videre ud fra dem. – Og i øvrigt knirker mine strikkepinde, hvis jeg strikker med blåt garn! Jeg er klart selv til gyldne, varme farver.

En stor forskel på at male og strikke er jo, at man ikke helt så nemt kan blande sine egne farver i garn som i maling. Hvordan har du grebet den udfordring an?

Jeg strikker næsten udelukkende i garn fra Isager. Jeg kender farverne, strikkefastheden og teksturen. Og så har Isager et farvekort næsten i naturens egen farveskala, hvor det er nemt at kombinere med glidende overgange. Jeg anvender nemlig helst de tynde melerede kvaliteter og blander flere tråde og flere garntyper i samme design. Mulighederne er derved næsten uendelige. Jeg starter med at arrangere de valgte farver og kvaliteter – ja, næsten som en palet – og bytte lidt ud, hvis det er nødvendigt. Hvis jeg har et billede af maleriet, lægger jeg det ved siden af.

Udfordringen ligger efterfølgende også i, at jeg skal gengive min strikkeproces i opskriftsform, og derved må begrænse brugen af kombinationer. Som free-style strikker har man jo helt andre muligheder.

Du opfordrer i forordet læseren til selv at lade sig inspirere til egne designs. Har du nogle gode råd til dem, der gerne vil det?

Hvis man ønsker at designe og beregne sine egne modeller, findes der jo kurser for det. Ellers kan man jo bare strikke ud fra yndlingsopskriften.

Min fascination er farverne. Og jeg finder stor inspiration ved enten at gå på museer eller kigge på museerne hjemmesider. Jeg oplever selv en næsten magisk tilgang til farver, når jeg down-loader et maleri og zoomer ind på detaljerne og ser, hvordan maleren har lagt penselstrøg på penselstrøg. På den måde fik jeg rykket min opfattelse af Vilhelm Hammershøi som værende en grå/hvid maler. Malerierne er væsentligt mere nuancerede end som så. – Og jeg opdager farvesammensætninger, som jeg aldrig selv ville have fundet frem til. Yderligere bliver jeg nogle gange så udfordret af kunstnerens farvevalg, at jeg bliver helt forskrækket. Det gælder f. eks. Anna Anchers “I middagstunden”. Det måtte prøves, fordi farvesammensætningen ligger helt uden for min komfort zone. Min tolkning blev til sjalet, som er vist på forsiden af bogen.

Et råd med hensyn til farvevalg kunne være et, jeg fik af Kaffe Fassett: “Se bare på naturen – der findes ingen farver, der ikke passer sammen”! – Så jo, inspiration kan man finde alle steder.