silk mohair alternativ

Tre garner, du kan bruge som alternativ til Silk Mohair

silk mohair alternativ
Organic Brushed Alpaca fra KAOS YARN

Uanset om man hører til dem, der elsker eller hader mohair, ser det ud til, at det luksuriøse fiber er kommet for at blive. Desværre har dyreretsforeningen PETA kunnet afsløre, at mohair-industrien er præget af nogle mildest talt chokerende forhold, hvor især dyr lider stor overlast. Heldigvis findes der flere fine alternativer til mohair. Bag nogle af disse er KAOS YARN og CaMaRose.


“Da jeg håndfarvede garn, havde jeg en bæredygtig Silk Mohair i mit sortiment. Men da min daværende leverandør skiftede spinderi/leverandør, og garnet stadig blev beskrevet som værende fra samme bæredygtige producent, fik jeg en dårlig mavefornemmelse. Kunne jeg stole på produktet?” spørger Pia Bojer, der står bag KAOS YARN.

“I forvejen skulle jeg til at udvikle mit eget økologiske merino, men mine tanker og tvivl om mohair åbnede mine øjne for, at jeg nok skulle tænke lidt større end bare lidt nyt merino. Jeg kontaktede de største producenter af mohair for at få mere viden om bæredygtigheden og muligheden for økologisk produktion, men jeg var skeptisk overfor de svar, jeg fik. De udviste modvillighed over for GOTS, og det kunne jeg ikke helt få til at passe med, hvad jeg kender fra økologiske produktioner andre steder. Det gik op for mig, at jeg nok skulle tænke ud af boksen.”

Også Trine Bertelsen, der står bag CaMaRose, fremhæver forholdene, som mohair produceres under, som en afgørende faktor for at udvikle et alternativ til mohair:

“Det, at dyrene ikke bliver behandlet ordentligt under produktionen af mohair, er noget, der har gået mig meget på, men det er ikke noget, der bliver talt ret meget om. Sådan er det jo desværre ofte, når der er mange penge i noget, og det må man jo sige, at der er i mohair. De frygtelige forhold nogle mohair-geder bliver udsat for, gjorde mig så led og ked af branchen, at jeg i første omgang tænkte på, om jeg ikke skulle finde på noget andet at lave. Men efter et stykke tid tænkte jeg, at det var bedre, at jeg blev og i stedet udviklede et alternativ til mohair.”

Et mere bæredygtigt alternativ

Faktisk endte det med, at CaMaRose ikke bare fik ét, men hele to alternativer til mohair i sortimentet:

“I første omgang blev det til Månestråle, der består af en hel del alpaka, non-mulesing merinould og en diskret tråd lurex, der tilfører garnet lidt glimmer. Men så fik jeg lyst til at gå skridtet videre og udvikle en kvalitet, som ikke kun tog hensyn til dyr, men i højere grad også miljø. Jeg var i tæt dialog med mit spinderi i Italien, og de sendte først nogle prøver med silke, men silke er også noget, jeg tager afstand fra, på grund af måden det produceres. Til sidst kom jeg frem til, at der skulle det bæredygtige fiber tencel i, og det blev så til Midnatssol,” fortæller Trine Bertelsen.

Pia Bojer gik ligeledes den bæredygtige vej, og også hun endte med at bruge alpaka. Faktisk gik hun all in på alpaka og lavede det første 100 % økologiske børstede alpaka-garn på markedet:

“Min merino-producent er egentlig specialiseret inden for alpaka, men på daværende tidspunkt fandtes der, så vidt jeg ved, ikke GOTS-certificeret alpaka. Helt tilfældigt viste det sig, at de havde den første sending GOTS-certificeret alpaka på vej, da jeg begyndte at snakke med dem om muligheden for at lave et 100 % økologisk børstet alpaka-garn,” forklarer Pia Bojer, der samme med sin producent fik udviklet garnet Organic Brushed Alpaca.

De bløde alpaka-fibre

“Til Organic Brushed Alpaca har jeg valgt de helt bløde alpaka-fibre, der på grund af sin blødhed kaldes babyalpaka. Jeg er selv ret uldsart, og det var vigtig for mig, at garnet kunne bruges af alle, også mine børn,” fortæller Pia Bojer.

Også Trine Bertelsen fremhæver, at da både Månestråle og Midnatssol primært består af alpaka, er det to dejligt bløde garner, der er behagelige at have på, selv helt tæt på huden.

Pia Bojer påpeger, at større blødhed ikke er den eneste forskel på Organic Brushed Alpaca og Silk Mohair. For når man skifter et fiber ud med et andet, vil det selvfølgelig aldrig blive helt det samme:

“Alpaka-kernen i Organic Brushed Alpaca gør, at garnet fælder betydeligt mindre, end Silk Mohair gør. Det gør dog også, at der er færre lange fibre til at give ’fluff’, hvorfor min Organic Brushed Alpaca er lidt mindre ’fluffy’, end en typisk Silk Mohair er. Men jeg er for længst holdt op med at sammenligne med Silk Mohair. Jeg ville bare have et slutprodukt, jeg var glad for og tilfreds med. Mængden af ’fluff’ var ikke væsentlig for mig; det var kun et kriterium, at garnet skulle have samme løbelængde og strikkefasthed som Silk Mohair, og også rigtig gerne samme løbelængde som min Organic Soft Merino, så de to var et oplagt makkerpar,” forklarer hun.

Forbrugerne bestemmer, hvad der sælger

Der ligger altså rigtig mange tanker og overvejelser bag garner som Organic Brushed Alpaca, Midnatssol og Månestråle, men Trine Bertelsen understreger, at det ikke kun er producenterne, der skal tænke sig om. Også forbrugerne har et ansvar:

“Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi grossister tager ansvar og sørger for, at forholdene er i orden. Det er selvfølgelig ikke altid til at gennemskue, men det, vi kan undersøge, har vi pligt til at undersøge. I sidste ende er det dog forbrugerne, der bestemmer, hvad der sælges. Derfor skal vi som forbrugere virkelig tænke os om, når vi handler ind til projekter. Mit bedste råd er: Se på banderolen, hvor garnet er produceret. Det skal egentlig stå der, men hvis det ikke gør, så spørg i den butik, du har købt det. Hvis de heller ikke ved det, må de jo spørge os grossister,” fortæller hun og påpeger, at bæredygtigt håndarbejde dog ikke kun afhænger af garnvalget:

“Midnatssol er en kvalitet, man kan strikke i med god samvittighed, men som strikkere og hæklere skal vi stadig tænke over ikke at overproducere … Vi behøver jo ikke at have 20 sweatre af den samme model, blot i forskellige farver.”

… og det har hun jo ret i. Her er pointen i hvert fald taget til efterretning.


Restegarn: 10 ideer til, hvad du kan bruge det til

Enlige fed, halve garnnøgler og de der små dunter, der er alt for fine til at smide ud. Man skal ikke strikke eller hækle ret længe for at akkumulere en god portion restegarn. Men hvad skal man bruge det til?


Sweatre, veste og huer til de mindste kræver sjældent ret meget garn, men har man ikke en lille i familien – eller har man bare ikke lyst til at strikke endnu en babykyse – er det straks sværere at finde ud af, hvad man skal stille op med restegarnet.

Jeg har bladret i bogklubbens hækle- og strikkebøger og fundet 10 bøger med opskrifter på gode resteprojekter, du selv kan få glæde af.

1. Sweater i restegarn

De sidste par år har dygtige damer som Lærke Bagger og Stine Hoelgaard introduceret os til det ultimative resteprojekt: spraglede sweatre strikket i alskens restegarn. Selvom de ser komplicerede ud, er en opskrift på en god basissweater, en stor bunke restegarn og lidt tålmodighed alt du skal bruge for at lave dit helt eget take på den populære sweater. Vil du gerne have lidt mere at støtte dig op af, er Rub og stub din ven.

2. Pulsvarmere

De små pulsvarmere i strikkebogen Vanter fra Letland kræver kun ganske lidt uldgarn. Et halvt nøgle i bundfarven og ganske få gram af mønsterfarverne er rigeligt. Og hvorfor ikke forkæle dig selv med et par af bogens mange vanter eller halvvanter, hvis du har større rester?

3. Pandebånd

Det kan være svært at finde et lille projekt til sine mohairrester, men i Moderne broderi på strik og tøj finder du et fint, strikket pandebånd, der bruger en tynd følgetråd til at skabe et tykt og blødt pandebånd med et luksuriøst udtryk.

4. Hue

Hvis du har et enligt nøgle uldgarn liggende, har du måske nok til en lille dame- eller herrehue. Og dem er der masser af i KlompeLOMPE strikkefest. Her er alt fra moderne huer med leopardmønster, glimmer og mohair til de mere traditionelle af slagsen med strukturer og flerfarvemønstre.

5. Sokker i restegarn

På det sidste har strikkede sokker nærmest ikke været til at komme udenom. Er man en af dem, der er hoppet med på vognen – eller har man allerede strikket sokker i flere år – har man formentlig adskillige rester af strømpegarn liggende. Med disse rester kan man give det næste par sokker hæl, tå og rib i en kontrastfarve, eller man kan lave et helt par kun i rester. Det er jo nærmest som at få et par gratis sokker! Har du ikke allerede en god basisopskrift på strikkede strømper, er der hjælp at hente i Lene Randorffs nye bog Strik en hæl og strik en tå.

6. Kopvarmer

De stribede kopvarmere i strikkebogen Harry Potter – Magi på pindene er et lille, overskueligt projekt. Så lille, at man kan lave 6-8 kopvarmere, hvis man har et helt nøgle af bundfarven. I bogen har kopvarmerene Hogwarts' kollegiefarver, men ved et resteprojekt vil det være oplagt at lave striber i andre, og måske endda endnu flere, farver.

7. Klud

Klude bruger sjældent mere end et enkelt nøgle bomuldsgarn, men har du mange bomuldsrester er Vores yndlingsklude ekstra god at have ved hånden. Hvad enten du er hækler eller strikker, er her rig mulighed for at få opbrugt enlige nøgler eller sætte to eller flere rester sammen til farverige striber. Ja, der er endda en strikket klud, der er designet til at opbruge de der helt små stumper, som kan være fristende bare at smide ud. Og har du ikke nok til en hel klud, kan du med bare 3 g gøre noget godt for miljøet og hækle dine egne genanvendelige rondeller.

8. Amigurumi

Amigurumi er ikke nødvendigvis ensbetydende med krammedyr, men kan også pynte rundtom i hjemmet. Det beviser innovative designere som Vanessa Mooncie. Hendes bog Hæklede fugle er fyldt med opskrifter på fugle, der er så livagtige, at de næsten ser udstoppede ud ved første øjekast. Især småfuglene, som den lille musvit, passer perfekt til restegarnet.

9. Køleskabsmagneter

I Twinkie Chan’s hæklede lækkerier til boligen er der flere sjove og anderledes projekter, som kun kræver små rester i forskellige farver. Min favorit er de søde køleskabsmagneter, der er inspireret af dagligvarer som broccoli, æg og brød. Magneterne – og i øvrigt også bogens andre småprojekter – er perfekte til at få bugt med de helt små rester, da der oplyses, hvor mange meter af den enkelte farve du skal bruge.

10. Julepynt

Passer hæklede fugle og sjove køleskabsmagneter ikke ind i dit hjem, er klassisk nordisk julepynt måske mere din kop te. Og her er heldigvis rigeligt med småprojekter at vælge mellem, både for strikkeren og for hækleren. Med Thea Rytters spritnye bog Strikket julepynt kan strikkeren pynte juletræet med restegarn, mens Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesens Hæklet nordisk julepynt er et must for den juleglade hækler.


Lær at elske dine strikke- og hækleprøver

Der er ingen vej udenom, hvis du vil have en god pasform. Så du kan lige så godt forsøge at finde glæde i at hækle og strikke prøver.


De fleste hader det. Når man står med nyindkøbt garn og nål og pinde parat og har sådan lyst til at komme i gang med at genskabe den fine kreation på opskriftens billede, er det næsten ikke til at holde ud at skulle i gang med en lille, dum prøvelap, som ikke skal bruges til andet end at måle på.

Men den time, du bruger på at lave en prøve er godt givet ud i forhold til de 30-40 eller endnu flere timer, det nemt tager at hækle eller strikke en sweater, som måske slet ikke passer. Og der er stor risiko for, at størrelsen bliver helt anderledes end ventet, hvis du springer den over.

På Københavns Professionshøjskoles uddannelse i Strikdesign, håndværk og formidling eksperimenterede vi med at strikke glatstrikkede prøver i det samme garn på den samme tykkelse pinde.

Vores resultater spændte fra 18-23 masker pr. 10 centimeter. Hvis vi havde strikket trøjer efter den samme opskrift, ville den mindste have haft en brystvidde på 86 cm, mens den største ville have været 111 cm. i brystvidde. Der er cirka fem tøjstørrelser imellem de to resultater.

Så der er ingen vej udenom, og jeg giver dig nu nogle tips til at få mest muligt ud af din strikke- eller hækleprøve og til at blive mindre frustreret over processen.


Hvid prøve: Sørg for at lave prøverne så store, at du kan måle ti centimer på midten af dem, som du kan tælle masker i.

1: Lav prøverne store nok.
Jeg lærte af min mor, at man jo bare kan bruge sin evne til at dividere og lave prøven 5x5 cm i stedet for 10x10 cm. Problemet med det er, at så kan man næsten lige så godt lade være. Prøven skal have en vis størrelse, før den får en spænding, der ligner den, et større arbejde ender med.

Lav prøven minimum 12x12 cm. Gerne 15x15 og mål på midten.

Ja, det tager endnu længere tid. Til gengæld er arbejdet ikke spildt.


Grønne prøver: Hvis du noterer garnets navn, teknikken og pindetykkelsen og gemmer dine prøver, kan du slippe, næste gang du bruger samme garn. Men forsøg at finde glæde i at lave fine prøver til samlingen. Jeg er nået dertil, hvor jeg med stor fornøjelse bruger et par timer på at afprøve, hvordan forskellige teknikker tager sig ud i et nyt garn.

2. Lad være med at snyde dig selv
Man kan hive og flå små meget i prøverne, at de kommer til at passe. Med udspænding med nåle, kan en prøve tvinges til at blive mindst 50 procent større. Men det lader sig ikke længere gøre med større stykker strikket eller hæklet stof. Så selvom du ikke helt gider strikke endnu en prøve, når den første viste sig ikke at passe, så er det dig selv, der kommer til at betale prisen i form af et færdigt stykke tøj i forkert størrelse.


Gul prøve: Min mor lærte mig, at jeg da bare kunne lave små prøver og dividere for at tjekke strikkefastheden. Problemet er, at jeg strikker en del fastere med meget få masker, så det kommer ikke til at passe. Hvis man ikke laver en tilstrækkeligt stor prøve, kan man faktisk lige så godt lade helt være.

3. Brug prøverne som vaskeprøve.
Måske bliver din frustration mindre, hvis prøverne har et ekstra formål. Hvis du af og til smider dit nye strik i vaskemaskinen med en vis nervøsitet, så kan du lindre den ved at vaske strikkeprøven først. Så er ulykken til at overskue, hvis det viser sig, at din vaskemaskine går for barskt til dit cashemeregarn.

4. Genbrug prøverne
Indtil for få år siden smed jeg enten prøverne ud eller trævlede dem op. I dag fører jeg kartotek over dem, og det betyder, at jeg kan spare mig selv for mange prøver. Når det er et garn, jeg før har brugt, kan jeg kigge på mine gamle prøver i arkivet og konstatere, om de passer til min ønskede strikkefasthed.

Det gør det også mindre frustrerende, når den første prøve ikke passer: Den var ikke spildt arbejde, det kommer mig til gavn senere.

5. Forkæl prøverne
Se på det som en fly- eller busrejse: Det må til, før du kan nå din destination. Du kan sukke og stønne over, hvor kedeligt det er, eller du kan hygge dig på turen med lydbog, lakrids og glad forventning.

Damp din prøve eller spænd den ud, så den ser godt ud. Forsyn den med et maillamærke med oplysninger om garn, pinde- eller nålestørrelse og teknik eller find en anden måde at gemme oplysningerne på, som du synes, ser godt ud. Jeg er nået dertil, at jeg finder stor fornøjelse i, at prøverne bliver fine.

Men huske også at gemme de mislykkede. Måske passer de ind i en anden ide end den, de ikke duede til. Om ikke andet kan de minde dig om, hvordan du ikke skal gøre, hvis du har fortrængt det inden dit næste forsøg.


Tænk i lys og mørke, når du vælger farver

Har du oplevet at to ellers flotte farver ikke fungerer sammen, og at mønsteret ikke helt kommer til sin ret?


Forklaringen vil ofte være, at der er for lille forskel i farvernes valør – at de er lige lyse eller mørke.

Det behøver ikke være et problem i et projekt med brede striber eller andre store arealer af hver farve. Men i jacquardstrik, fair isle, hønsestrik eller hvad du nu foretrækker at kalde teknikker, hvor du strikker med to eller flere farver ad gangen, kan mønstrene blive helt udviskede.

Ofte vil du kunne se med det blotte øje, om farverne er lige lyse eller mørke. Hvis ikke, kan du hurtigt teste det med en smartphone:

Tag et billede af garnet og gør det sort/hvidt. Hvis valørforskellen er for lille, kommer de til at se ens ud.

Jeg forsøgte mig med forskellige kombinationer af grøn og rosa. Resultatet blev absolut dårligst med den lyse grønne og den lyse rosa, og sort/hvid-testen viser tydeligt hvorfor: Mønsteret bliver stort set usynligt.


 


Design din egen poncho med blot et enkelt regnestykke

Tager du sommetider dig selv i at sidde og bladre i bøger i timevis og sukke over de smukke mønstre, uden at nogen af dem nogensinde kommer på pindene eller nålen?


-for selvom der er hundredevis af strikke- og hæklemønstre i en bog, er det ikke sikkert, at der lige er en færdig model, der passer til din krop eller smag.

Måske bliver du gang på gang forelsket i et garn, som du køber med hjem uden at have en plan for det, hvorefter det kommer til at ligge i al sin lækkerhed og hensygne i en overfyldt skuffe?

Foldeponchoen kan være en løsning, og du behøver ikke være nogen stor designer eller matematisk geni for at lave din egen.


Denne poncho strikkede jeg, da jeg var faldt for et tilbud på en cone med genbrugskameluld til 100 kroner. I den periode var jeg forelsket i helt enkel, ensfarvet vævestrik. Min næste foldeponcho skal være en kombination af nogle af de fantastiske 260 mønstre i den smukke bog “Japanske strikkemønstre” af Hitomi Shida.

Du skal lave en strikke- eller hækleprøve i det mønster, du gerne vil bruge, og finde ud af, hvor mange masker, du har pr. centimeter i bredden. Som altid: Lav en prøve på 12-13 X 12-13 cm., mål de midterste ti centimeter, tæl antallet af masker og del det med 10.

Hvis du vil lave en poncho på størrelse med den på billedet, skal du gange antallet af masker pr. centimeter med 60 og slå det antal op. Strik 130 centimer. Luk af. Du har nu et rektangulært stykke stof på 60X 130 cm.

Læg stoffet dobbelt. Det er nu 60 X 65 cm. Sy 35 cm af den lange led sammen fra yderkanten, så du efterlader et hul til hovedet på 30 cm. Hæft ender og tag din poncho på.

Du kan selvfølgelig ændre størrelsen som du har lyst. Hvis du slår flere masker op, end dem du skal bruge til 60 centimeter, bliver ponchoen længere. Hvis du strikker mere end 130 centimeter, bliver den bredere.

God fornøjelse!


Læg lapperne dobbelt

Mangler du af og til et overskueligt strikke- eller hæklearbejde mellem større projekter, så du kan give dig selv lidt tid til at overveje, hvad din næste store tids- og garninvestering skal være?


Grydelapper er en oplagt mulighed, men lidt for ofte bliver de mere tidsfordriv end regulær hjælp i køkkenet. Mange håndlavede grydelapper er mere pæne end effektive, fordi de er for små eller for tynde.

Jeg har forsøgt mig med endog meget tykt garn. Stofgarn gav tilstrækkeligt tykke grydelapper, men de er trælse at håndtere. Jeg ender altid med at vende tilbage til denne metode, som jeg bogstaveligt tale har brugt flere hundrede gange og skabt altid populære værtindegaver med:

Strik eller hækl fire lapper på cirka 25x25 centimer i tykt bomuldsgarn. Du kan bruge det mønster, du bedst kan lide, og det betyder ikke noget, om bagsiden er pæn. Jeg har flere gange brugt grydelapper til at lære mig en ny teknik, før jeg besluttede, om jeg havde lyst til at bruge den til et større projekt. Men du kan selvfølgelig også bare lave dem retstrikkede eller i helt almindelige fastmasker, hvis du mangler et samtale- eller tv-projekt.

Hækl lapperne sammen to og to. Du kan hækle en kant, eller lave et lille hul, som du kan trække et stykke lædersnor igennem, så grydelapperne kan hænges op. Husk at tage snoren ud, når lapperne skal vaskes.

Det tager selvfølgelig dobbelt så lang tid og kræver dobbelt så meget garn som enkelte grydelapper, men de bliver brugt mere, og ingen brænder fingrene, og dermed er de i mine øjne langt mere end dobbelt så værdifulde.


Bogoo tip

Tip: Sådan skifter du garnet ud med succes

Bogoo tip
Disse garner har alle cirka samme anbefalede strikkefasthed, så de kan godt erstatte hinanden og skabe et stykke tøj af samme størrelse. Men den luftige petroleumsfarvede mohair vil tage sig helt anderledes ud end den grå, fast spundne bomuld. Den beige lama og røde alpaka vil også opføre sig helt anderledes end den orange strømpegarn med en stor mængde syntetiske fibre. Så når man skifter et garn ud med et andet, skal man både skæve til løbelængde, materiale og spindingen.

Har du prøvet at forelske dig i en opskrift, som bruger garn, der er gået ud af produktion, ikke kan skaffes i Danmark, eller som bare er rasende dyrt?

Jeg har selv spildt uhyggelige summer på at købe noget andet garn, som viste sig at passe elendigt til opskriften, fordi en salgsivrig ekspedient i en garnbutik bildte mig ind, at det sagtens kunne erstatte originalgarnet.

Hvis tøjet skal ende med den rigtige størrelse, skal garnet være beregnet til samme strikkefasthed som i opskriften. Men det er ikke det eneste, der betyder noget. Nogle garner er tiltænkt tæt stof, som for eksempel sokker, mens andre er beregnet til florlette sjaler, så to garner, som har samme strikkefasthed stående på bandarolen, kan give vidt forskellige udtryk.

Det er især vigtigt at holde øje med garnets løbelængde, Hvis den svarer godt til garnet i opskriften, er du på vej i den rigtige retning. Du skal dog være opmærksom på, at såkaldt blow-garn, altså garn der ikke er spundet, er meget tykkere i forhold til løbelængden end andet garn. Hold også øje med om materialet minder om hinanden. Du kan godt lave en bomuldsversion af en uldtrøje, men den kommer til at se anderledes ud.

For mig har det været en enorm hjælp at finde yarnsub.com. Her kunne jeg for eksempel konstatere, at Pickles Merino Tweed, som er svært at skaffe her i landet, fint kan skiftes ud med Geilsk Tweed, som er nemt at finde.