Garnfestivaller og håndarbejdsmesser i 2021

Vi savner alle sammen at kunne mødes med vores venner, bekendte og andre håndarbejdsentusiaster. Heldigvis er der masser af mulighed for at komme på messer og festivaller rundt omkring i landet i år. Vi har her samlet en liste med nogle af de arrangementer, der har fokus på garn og håndarbejde, så du kan planlægge din næste tur.

Listen skal selvfølgelig tages med forbehold for eventuelle ændringer og aflysninger. Men lad os krydse fingre for et godt og mere socialt håndarbejdsår!

Arrangementer markeret med rødt: Her kan du møde teamet bag Håndarbejdsbøger.dk

Hvad:

Hvor:

Hvornår:

Tønder Idrætscenter

13. marts

Mejrup Kultur- og Fritidscenter

20. marts

Eventsalen, Aalborg

20. marts

Guldagehallen

27. marts

KFUM-hallen, Hasseris

28. marts

MAGION

4. april

Sav-vaerket, Højbjerg

10.-11. april

Odense Idrætspark

24.-25. april

Frederiksberghallerne

1.-2. maj

Billund Idrætscenter

9. maj

Jysk Arena

15.-16. maj

Helsingør-Hallen

22.-23. maj

Nørrebrohallerne

23. maj

Forum Horsens

29.-30. maj

Musicon

29.-30. maj

Parkhallerne

5.-6. juni

Storebælt Camping- og Feriecenter, Korsør

11.-13. juni

ARENA NORD

12.-13. juni

Saltum

14.-15. august

Lillebæltshallerne

3.-5. september

Tinghallen

3.-5. september

Haslev

4.-5. september

KREA-messe Aarhus

Sav-vaerket, Højbjerg

11.-12. september

Både i Nordby og Sønderho

16.-19. september

KREA-messe Odense

Odense Idrætspark

18.-19. september

Royal Stage

24.-26. september

ARENA NORD

25.-26. september

KREA-messe Tønder

Tønder Idrætscenter

26. september

Helsingør-Hallen

2.-3. oktober

KREA-messe Billund

Billund Idrætscenter

9. oktober

KREA-messe Esbjerg

Guldagerhallen

10. oktober

Messe C, Fredericia

29.-31. oktober

Jegindølejren

30.-31. oktober

KREA-messe Horsens

Horsens Forum

20.-21. november

KREA-messe Kolding

Parkhallerne

27.-28. november

KREA-messe Helsingør

Helsingørhallerne

4.-5. december


Reparér dit tøj med stolthed

Den gode nyhed er, at reparationer nu er blevet moderne! Under hashtagget #visiblemending (på dansk ”synlig reparation”) kan du på de sociale medier finde utallige smukke og personlige eksempler på lappede huller og stoppede sokker.

Bæredygtighed, genbrug og ”upcycling” er alle ord, der er blevet helt almindelige i vores tid. De kendetegner en moderne livsstil, særligt når det gælder tøj og mode, da der er kommet stor opmærksomhed på tekstilindustriens negative indflydelse på vores klima og klode. Et nyt begreb, ”visible mending” er derfor begyndt at florere på de sociale medier. Filosofien bag visible mending er særligt interessant for os håndarbejdsentusiaster, der ikke er bange for at gribe nål og tråd.

Hvad betyder det?

Filosofien bag visible mending er en modreaktion mod nutidens fast fashion, hvor vi konstant bliver opfordret og lokket til at købe varer, som holder i kort tid – enten på grund af dårlig kvalitet eller modebilledets konstant skiftende tendenser. Modreaktionen er et ønske om at gøre det legitimt, endda moderne og anerkendelses-værdigt, at reparere sine ting, så vi kan beholde vores tøj i længere tid og dermed køber mindre.

Med visible mending følger et ønske om at inspirere til kreativitet og et personligt udtryk i reparationerne. Derfor ser man tit, at der er broderet fine motiver på pletter, at lapperne på et par jeans er med til skabe et kunstfærdigt stykke beklædning og at stopningen af sokker giver håndstikken ekstra charme.

Visible mending er en opfordring til at beskytte og bevare dine ting ved at reparere dem med forskellige teknikker, der skaber flotte resultater. Genstanden bliver mere unik og får udsmykning og personlighed, og du kan med stolthed være iført dine lappede bukser.

Ordbog:

Visible mending: Synlige reparationer på tøj eller andre tekstilgenstande

Fast fashion: Hurtig mode, hvor produktionen ofte er under ringe vilkår, kvaliteten af produktet er lav, og der er utallige kollektioner om året – alt sammen noget, der fordrer til overforbrug og ”køb og smid væk”-kultur

Slow fashion: Langsom mode, hvor der er taget højde for miljøvenlige ma-terialer og produktionsprocesser og gode arbejdsforhold. Ofte dyrere og af bedre kvalitet, som lægger op til, at man køber mindre og beholder tingene i længere tid. Hjemmelavede ting kan også høre under her, uanset om det er strikket, hæklet eller syet.

Hvorfor forsvandt reparationerne?

Når man taler om, at reparationskulturen er på vej tilbage, betyder det så, at den har været væk? Egentlig ikke, for selvom det ikke længere er gængs viden, og vi ikke længere lærer det i skolen, har lapper og reparationer været en del af modebilledet i varierende grad gennem tiden. Eksempelvis var 1980ernes punk-kultur kendetegnet af, at tøjet skulle have et slidt og lappet look. Og særligt inden for denimverdenen er der længe blevet eksperimenteret med huller, flænser, vaske og andet slitage, der ikke skulle gemmes væk. Men måske kan man sige, at kulturen nu er blevet bredere og også handler mange andre typer af tekstil.

At reparere tøj har historisk set været en del af alle kulturer og samfund, der har haft et forhold til tekstiler. Reparationerne varierede, og man kan både se teknikker, der skulle gøre reparationerne til synlige og udsmykkende elementer af beklædningen, og teknikker, der havde til formål at reparere det pågældende stykke tøj så usynligt som muligt. I nyere tid er vores forhold til reparation af tøj blevet ændret markant, og vi gør det næsten ikke længere.

Overflod og unødvendighed har fjernet det bevarende og beskyttende forhold, vi tidligere har haft til vores tekstil-genstande. I dag køber langt de fleste af os nyt, når det gamle viser tegn på slitage – køb og smid ud er den nye norm.

Mode- og tøjindustrien vil også gerne have os til at købe nyt tøj hele tiden. Derfor er kvaliteten af det tøj, vi kan finde i mange butikker, betydeligt ringere end før i tiden. For når det går i stykker efter at have været i brug en håndfuld gange, så går vi ud og køber noget nyt. Vi er som forbrugere blevet vant til at have konstant adgang til nyt tøj, og tøjet er blevet så billigt, at det økonomisk sjældent ikke kan betale sig at gå til en skrædder.

Man kan let brodere fine blomster over små huller i sin yndlingstrøje 📷@alexbaber via Unsplash

Hvad var kvindernes rolle?

Johanne Stenstrup, kvinden bag bloggen Bedremode.nu, har interviewet Frederik Larsen, som er forsker inden for bæredygtighed og mode. I podcasten ”Da vi glemte at reparere” fortæller han om, hvordan det kan være, at vi holdte op med at reparere vores tøj. En del af forklaringen skal nemlig også findes i kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i midten af sidste århundrede.

Man ønskede at løsrive kvinder fra hjemmet, så man forsøgte at nedtone behovet for dét, der traditionelt set var kvinders opgaver. I 1960erne så mange dét at reparere tøj som noget, der var med til fastholde kvinderne i bestemte kønsroller. Og med et billigere forbrug, hvor tekstiler ikke længere var så kostbare, at man for alt i verden måtte passe på dem, kunne man hjælpe til at frigøre kvinderne fra de ellers nødvendige sysler.

Stoppede sokker har sin egen charme 📷 Via Shutterstock

Hvordan er det kommet igen?

Men håndarbejde og det aktive tilvalg af langsommelige sysler er blevet en velkommen pause fra travlheden i vores nutidige verden. Det er blandt andet en af grundene til at strik, hækling, syning og broderi igen er blevet moderne og udøves af mange forskellige mennesker. At kunne reparere tøjet selv er også et udtryk for nogle af de seneste års tendenser, som både handler om bæredygtighed og det at kunne noget med sine hænder. Og når vi nu lægger mange timer og energi i at skabe vores egne ting, fortjener de jo også at blive brugt og passet på.

Bevæggrunden bag det synlige aspekt af visible mending er aktivistisk. Ved at sætte aktivt fokus på reparationerne sender man et signal til sin omverden om, at reparationer og bevaring kan være noget positivt – noget der er værd at stå ved, frem for noget, der skal skjules og gemmes væk. Vores tøj og tekstiler hænger uadskilleligt sammen med vores liv, så budskabet er: Lad dem leve og udvikle sig sammen med dig.

Det skal du bruge til visible mending:

  • Gode nåle. Gerne i forskellige størrelser så du kan vælge den, der passer bedst til dit materiale
  • Tråd og garn. Valget af garn afhænger af, hvad du reparerer
  • Lapper og stofrester. Gem evt. gamle ting, der ikke kan reddes, og lav det om til lapper
  • Et stoppeæg (som ligner en svamp). Den hjælper med at holde styr på maskerne, hvis du skal reparere strik eller lignende
  • Broderiring. Den hjælper med at styr på stoffet, hvis du skal brodere
  • Stofpen. En stor hjælp hvis du vil lave et motiv eller afmærke, hvor du skal sy
  • Fingerbøl. Det er rart, hvis du skal sy i noget tykt eller tætvævet stof eller gennem mange lag
  • Nipsenåle/sikkerhedsnåle
  • Stofsaks og broderisaks
  • Opsprætter

Her kan du finde inspiration til forskelligt visible mending:


Koginbroderi: En ny teknik med gamle rødder

Du kender helt sikkert til det klassiske korssting og har måske hørt om sashikobroderi, som bruges, når man for eksempel broderer med frie sting eller quilter i hånden. Men hvad er koginbroderi? Lidt enkelt kan man sige, at det er en mellemting mellem de to.

Koginbroderi er talt sashikobroderi, hvor man altså tæller trådene i sit stof og antallet af sting, ligesom du kender det fra korssting. Modsat korsstingsbroderi bruger man dog det japanske sashikosting, også kaldet forsting. Koginbroderiet er kendetegnet af sit grafiske udtryk og geometriske mønstre – en stil, der er tidsløs, og som sagtens kan anvendes af moderne brodøser. Ud fra diagrammer kan man forme et utal af mønstre, som gennem kombinationer og farvevalg kan varieres i en uendelighed.

Kogin broderi

Koginbroderi – Den ultimative grundbog
Af Susan Briscoe
Oversat til dansk af Tine Wessel
128 sider
Turbine
Udkommer i marts 2021 - men kan allerede forudbestilles nu!

Gamle teknikker i nye klæder

Koginbroderiet stammer fra Japan, mere specifikt fra området omkring Hirosaki City. Oprindeligt brugte man det på simple beklædningsgenstande, både arbejdstøjet og søndagstøjet. Broderierne betød, at stoffet blev langt mere slidstærkt og isolerende end den oprindelige vævede metervare. Fordi broderierne udover at pynte også tjente dette praktiske formål, var der tradition for at lade beklædningsgenstande gå i arv fra generation til generation. Slitage og pletter er blevet repareret og dækket, samtidig med at brugsspor fungerede som et levende bevis på, at genstanden blev brugt og værdsat.

Den særlige broderiteknik har stor historisk og kulturel betydning for egnen. Kogin Instituttet i Hirosaki bevarer den dels gennem udstillinger af gamle broderier, dels ved at udvikle teknikken til moderne beklædning og genstande, så nutidens mennesker også finder den interessant, smuk og værdifuld.

Fra Susan Briscoes bog "Koginbroderi - den ultimative grundbog".

Kast dig ud i kogin

Bogen Koginbroderi giver et detaljeret indblik i hele processen fra valg af redskaber og materialer til en guide gennem teknikker og diagramlæsning. Der bruges helt almindelige broderi-redskaber til koginbroderi. Så hvis du allerede har erfaring med enten korssting, frie sting eller sashiko, ejer du garanteret allerede, hvad du har brug for. Hvis ikke det er tilfældet, er det ting, som med sikkerhed kan skaffes hos din lokale broderi- eller hobbyforretning.

Bogen består derudover af en håndfuld fine opskrifter og inspiration til både store og små projekter, såsom knapper, puder, dækkeservietter og bordskånere. Alle opskrifterne er fint forklaret og suppleret med billedvejledninger.

Til sidst er der et stort mønsterbibliotek, hvor du finder diagrammer til både små, simple mønstre og store, komplicerede mønstre – og alt derimellem. Mønsterbiblioteket gør det muligt for dig at designe dit eget mønster ved at sammensætte de forskellige diagrammer.


Har du en opstrikker i maven?

[NB! Opstrikkere fundet. Tak for interessen]

I første omgang får vi brug for et par hurtige strikkepinde, når de første nøgler kommer fra spinderiet (vi krydser fingre for april).

Du vil komme til at strikke nogle af de udstillingsmodeller op, vi skal bruge på messer. Som tak for hjælpen giver vi et gavekort til Håndarbejdsbøger.dk på:

  • 400 kr. for babymodeller og små accessories som huer, vanter og halsedisser.
  • 700 kr. for børnemodeller, babytæpper og større accessories som små sjaler.
  • 1000 kr. for voksenmodeller, tæpper og store accessories som store sjaler.

Derudover får du selvfølgelig tilbudt at få modellen tilbage, hvis vi på et tidspunkt bliver færdige med at bruge den som udstillingsmodel!

Du skal kunne strikke efter opskrift, kunne overholde en strikkefasthed og strikke jævnt. Og så skal du selvfølgelig kunne overholde en deadline.

Det er en fordel, hvis du har mulighed for at hente garn og aflevere de opstrikkede modeller på vores kontor i Århus C.

Er det noget for dig, så kontakt [email protected], og fortæl, hvad du foretrækker at strikke (det kan fx være sweatre, børnetøj eller sjaler; hulmønstre, flerfarvestrik eller patent) sammen med et par billeder af dine strikkerier eller et link til din Instagram-profil. Du må også gerne notere, hvor mange modeller du kan og – ikke mindst – har lyst til at strikke op om året.

[NB! Opstrikkere fundet. Tak for interessen]


#lav21i21

“Mennesker er vanedyr, så derfor gør vi ofte, som vi plejer, og som vi først har lært. Det er altid et dårligt udgangspunkt for at lære nyt.”

Sådan står der i Lene Holme Samsøe og Charlotte Kaaes nye bog ‘Strik’ – og jeg er nok ikke den eneste, der kan nikke genkendende til det med at gøre, som man plejer. Jeg har helt sikkert en komfortzone, når det kommer til strik: ensfarvede basissweatre – typisk bordeaux – designet af den samme lille håndfuld designere. 2021 skal være året, hvor mønsteret brydes.

For at gøre årets strik mere alsidigt har jeg lavet en liste med 21 ting, som forhåbentligt vil give grund til at lære noget nyt … Og jeg tænker, at vi da skal have gang i en samstrik (nu skriver jeg sam“strik”, men hæklere er selvfølgelig også velkomne – listen er sat sammen, så alle kan være med).

For at deltage downloader du ganske enkelt bare listen og krydser af, efterhånden som du i løbet af 2021 laver tingene på listen. Festlighederne kommer til at foregå på Instagram, hvor du viser os dine kreationer ved at bruge hashtagget #lav21i21.

Der kommer selvfølgelig præmier på spil – ofte noget med bøger, men en gang imellem kunne der også snige sig lidt garn ind. Præmierne bliver der trukket lod om i løbet af året, så det er bare med at holde sig til.

“Reglerne”

Vi strikker og hækler i forskelligt tempo, og mens nogle snildt laver 21 projekter på et år, er det for andre (mig selv inklusive) helt uoverkommeligt. Det skal der være plads til. Derfor er der to måder at gå til denne samstrik (og -hækling vel at mærke). Vælg den, der passer bedst til dig.

Den første mulighed er at se hver linje i skemaet som et individuelt projekt – altså 21 projekter i alt. Dvs. at strikker du et par vanter fra bogen ‘Vanter fra Letland’, sætter du kun ét flueben; det kan fx være ved “Vanter”, “Flerfarve”, “Efter diagram” eller “Udenlandsk designer”.

Den anden mulighed er at sætte alle de flueben, som det enkelte projekt kvalificerer dig til. Dvs. at strikker du en af de mønsterstrikkede sweatre fra bogen ‘Strikkesaga’, sætter du flueben ved både “Sweater”, “Flerfarve”, “Efter diagram” og “Udenlandsk designer”. Har du aldrig før strikket noget af Tove Richter, der har står bogens modeller, kan du også sætte flueben ved “Designer, der er ny for dig”. Skal sweateren gives væk, sætter du flueben ved “Gave” – osv.

Når det er sagt, er der dog intet krav om at lave alle 21 projekter: Man har mulighed for at vinde en præmie, hver gang man poster et projekt – færdigt som ufærdigt – med hashtagget #lav21i21. Og det uanset om man har sat flueben ved alle felter eller blot nogle få. Det eneste krav for at deltage er faktisk, at du skal have slået op i 2021.

Kribler det i fingrene for at strikke PetiteKnits eller My Favorite Things Knitwears nyeste design, gør du selvfølgelig bare det. Men som den bogorm jeg er, vil jeg gerne opfordre til at bladre nogle af de mange håndarbejdsbøger igennem. Der er nogle helt fantastiske, men desværre lidt oversete, skatte derude. Og hvem ved: Måske står den cardigan, du altid har drømt om, hjemme på reolen?

Hent skemaet her

Ny kategori: Smykker og perler

Endnu en ny kategori af bøger er dukket op på håndarbejdsbøger.dk, nemlig kategorien "Smykker og perler". Du kan her bl.a. finde Anja Takacs populære serie PERLERIER. Anja er mor til to og elsker at lave perler sammen med sine børn og sine mange tusinde følgere på Facebook.

Find "Smykker og perler" her.

Lær at lægge de yndigste perleplader med Anja Takacs. Her er step by step-opskrifter på ræve, ugler og en masse andre kære dyr, alle sammen i Anjas yndige stil. Det eneste, det kræver, er et par perleplader og en dåse perler, så er der timevis af hyggelige sysler sammen med børnene – og gad vide, om ikke forældrene også bliver lidt bidt af perlerierne?


Ny redaktør: Camilla Lyng

Camilla Lyng. Sweater: Rendezvous-sweater fra Moderne broderi på strik og tøj. Her strikket i to tråde Holst Garn Supersoft.

Det her har jeg glædet mig til!

Min navn er Camilla Lyng, og som bogklubbens nye redaktør vil det fremover være mig, der fodrer dig med nyheder her på kanalen. Faste læsere vil kunne genkende nogle ting, andre ting vil få et lille twist. Men jeg vil fortsat holde dig opdateret på aktuelle håndarbejdsbøger, fortælle om nyheder fra garnverdenen og dele de tips og tricks, jeg selv har haft glæde af.



Jeg er 29 år og arbejder freelance med tekstforfatning og korrekturlæsning. Jeg har blandt andet været med til at lave flere af de bøger, du finder her på siden. Selvom jeg nok hører til den yngre generation af strikkere, har det at nørkle og arbejde med hænderne altid været en stor del af mit liv. Som barn havde jeg dog alt for travlt til at fordybe mig i noget som helst, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange min tålmodige mor har lært mig at strikke – eller hvor mange skæve retstrikkede halstørklæder det resulterede i. Først da jeg læste på universitetet, fandt jeg for alvor glæden ved håndarbejde. I starten var det mest hækling, så begyndte jeg at brodere lidt i ny og næ, og nu er det primært strikkepindene,
der gløder.

Jeg holder altid øje med nye tendenser, bøger, og nyheder fra garnverdenen – og jeg glæder mig til at dele dem med dig, når det første nyhedsbrev fra min hånd lander inden længe.



Den store bog om tebrevsfoldning

Ny kategori: Papirklip og fold

En ny kategori af bøger er kommet til på Håndarbejdsbøger.dk. Nu kan du også købe bøger om papirklip, fletning af julehjerter og origami – eller hvad med tebrevsfoldning? Se alle bøgerne her: Papirklip og fold

Den store bog om tebrevsfoldningBornholmske HjerterJule Fugle Flet 3Nostalgisk JulToiletpapirfoldningOrigami - Teknik og tradition

 


Garngigant har næsten fordoblet omsætningen under krisen

Hobbii har åbnet sin butik i Tarup ved Odense uden at melde datoen ud på forhånd, så der ikke opstod lange køer og stor smitterisiko.

Hobbii måtte aflyse butiksåbning, men samtidig er onlinesalget eksploderet.


Der var mere end 5000 tilmeldinger til den ugelange åbningsfest, da Hobbii på grund af coronakrisen måtte udskyde åbningen af sin tredje fysiske garnbutik i Tarup Center i Odense.

Men det blev ikke nødvendigt at sende de ansatte hjem. Der var mere end rigeligt arbejde til dem i kundeservice, fortæller marketingschef Morten Spliid.

– Vi har nærmest fordoblet omsætningen, siger han.

De fysiske butikker i Roskilde og Aalborg gik lidt ned i omsætning, da gågaden i Roskilde blev mindre myldrende og storcenteret i Aalborg, som er Hobbiis nabo, lukkede. Men onlinesalget steg globalt. Hobbii har 11 domæner på ti forskellige sprog og sælger blandt andet varer i USA, Canada, Australien og en række europæiske lande.

– Så vi har ansat 65 nye medarbejdere, fortæller Morten Spliid.

Da storcentrene fik lov at genåbne, åbnede butikken i Tarup omsider.

– Men det blev uden udsalg og køtilbud for ikke at risikere at samle for mange mennesker, fortælle Morten Spliid.

Erfaringen fra Aalborg viser, at åbningen kunne have skabt en umådeligt lang smittekæde. Der kom 2000 kunder på åbningsdagen, da butikken i Aalborg åbnede i februar.

– Men butikken i Tarup klarer sig alligevel rigtig pænt, siger Morten Spliid, som håber at kunne holde forsinket åbningsfest, når det forhåbentlig bliver mere forsvarligt senere på året.
Hobbii er langtfra den eneste garnbutik, som har oplevet fremgang under krisen. Mindst syv lokalaviser og tv-stationer har fortalt om garnbutikker, der oplever fremgang.

– Jeg tror, vi er et mentalt apotek, siger indehaveren af Uldfisken i Randers, Nanna Exner til Randers Amts Avis, som hun også fortæller, at hun tror, det for strikkere er værre at løbe tør for garn end for mælk og toiletpapir,


Højskoler gør klar til fællesskab på afstand

Charlotte Kaae underviser i mange forskellige teknikker for både begyndere og øvede. Hun rykkede sin undervisning mere online, da krisen forhindrede fysisk fremmøde.

Ekstra rengøring, afstand mellem stolene i foredragssalen og tallerken-servering fremfor buffet er nogle af de metoder, højskolerne vil tage i brug, når de efter al sandsynlighed får lov at tage imod kursister ved genåbningens 3. fase efter corona-nedlukningen af Danmark.


- Vi har først for nyligt fået besked om, at vi kan starte op, så vi har været lidt i venteposition, men nu kører vi på. Vi har ikke alle løsningerne endnu, men vi finder dem, lover Birgit Fuglsbjerg fra Rønde Højskole.

Skolen har næsten udsolgt af sine sommerkurser i strik, hækling, broderi og syning. Her bliver en af udfordringerne at finde ud af, hvordan man underviser i kreative fag med en meters afstand mellem kursister og undervisere.


Rønde Højskole

- Vi er i dialog med vores instruktører om, hvordan vi griber det an. En af løsningerne bliver projektorer, så man for eksempel kan få et broderi op i stor størrelse, så instruktør og kursist ikke begge skal stå med næsen i det, siger Birgit Fuglsbjerg.

Hun lægger ikke skjul på, at et højskoleophold under pandemien bliver anderledes end normalt.

- Vi vægter sikkerheden, så vi ikke kommer til at bidrage til en smittespredning. Men man kan godt have gode samtaler og møder med hinanden på en meters afstand, mener hun.

- Jeg tror, vi kan være med til at udfylde noget af den længsel, folk har haft efter at være del af et fællesskab, og vi vil have fokus på glæde og livsoplysning. Vi beder kursisterne om en hjælpsomhed og en medvirken til at få det til at fungere.

Hjælpsomhed i krise

Hjælpsomhed fra kursisterne er det sandsynligt at finde, mener Louise Klindt, som skal undervise i hulmønsterstrik på Emmaus Højskole i Haslev i juli. Skolen holder samtidig kurser i Kurvefletning, Vævning, Tekstilakvarel, Patchwork, Akrylmaleri, Ikoner, Brugsklaver, Knipling, Fletteri.

Hun underviste også på skolen, da regeringen lukkede landet ned, og kursisterne måtte sendes hjem.

- Det var hjerteskærende, men det var dejligt at se, hvordan alle hjalp hinanden med plads i bilen og andre praktiske ting, siger Louise Klindt, som glæder sig over muligheden for at komme til at undervise igen.

- Det var chokerende at sidde tilbage, da skolen var lukket ned, og ingen af os følte os sikre på, om den nogensinde lukkede op igen.

Afbuddene væltede nemlig ind på skolen, som også er kursuscenter og bliver lejet ud til bryllupper og familiefester.

Louise Klindts egen kalender blev også ryddet for alle de undervisningsjob, hun havde forventet. Og ligesom mange andre håndarbejdsundervisere har hun en blandet indkomst fra salg af garn og designs og undervisning med forskellige aflønningsformer. Derfor faldt hun mellem stolene i regeringens hjælpepakker. Det fortalte hun om i sit nyhedsbrev, hvor hun samtidig tilbød sine følgere rabat på et kit til et sjal.


Louise Klindt mødte stor opbakning fra sine faste følgere til at handle i webshoppen, da hendes undervisning blev aflyst.

- Det var der rigtig mange, der bestilte, og det blev jeg helt rørt over, siger Louise Klindt, som glæder sig til at komme tilbage på højskolen af flere grunde.

- Man kan lære så meget på internettet, men det kan ikke erstatte den inspiration, der opstår i samvær med andre mennesker. Det er noget af det, højskoler kan, og det er en tradition, jeg synes, vi godt kan være stolte af her i Danmark, siger hun.

Kurser rykket online

Charlotte Kaae, kendt fra strikkebloggen By Kaae, har også fået aflyst en del undervisning. Blandt andet er et kursus på Bornholms Højskole i uge 28 blevet aflyst på grund af for få tilmeldinger.

- Men de seneste tre år har jeg undervist meget online, så jeg har flyttet endnu mere undervisning dertil, fortæller Charlotte Kaae, som har oplevet ekstra stor efterspørgsel på sit begynderkursus under coronakrisen.

- Onlineundervisning har den fordel, at folk kan være med når de har tid, og det er ligegyldigt, hvor de befinder sig. Jeg har en del kursister på Grønland, og der er mange, som har små børn eller skæve arbejdstider.

Der er dog også udfordringer i den undervisningsform, oplever hun.

- Den største udfordring er, at man ikke kan røre ved hinandens strikketøj.

Dog mener Charlotte Kaae dog sagtens, hun kan finde løsninger på det problem, hvis afstandsrestriktionerne stadig gælder, når hun til efteråret skal undervise på Bornholms Højskole igen.

- Så vil jeg tage nogle af elementerne fra onlineundervisningen ind og bruge skærme. Det er der faciliteter til på skolen på Bornholm.
Det fysiske møde mellem kursisterne kan til gengæld skabe et mod og en fordybelse, man ikke så nemt opnår gennem skærmen, synes hun.

- Det er et trygt og intenst fællesskab over længere tid, så det, der ikke lykkes i dag, lykkes måske i morgen. Og så får kursisterne en masse nye venner.


Bogklubmedlem nr. 1

Helle Freeman

Bogklubben Håndarbejdsbøger.dk åbnede den 31. januarAlt om Håndarbejde messen i København. En af de første gæster på standen var Helle Freeman fra København. Hun blev så glad for de mange bøger, at hun på stedet tegnede et medlemskab og dermed også blev bogklubbens første medlem. Vi byder Helle velkommen og håber, at hun bliver glad for bogklubben og finder inspiration blandt vores 700 forskellige bøger om strik, hækling, syning og broderi.

Håndarbejdsbøger.dk's stand på Alt om Håndarbejde messen den 31. januar i Rødovre

 


Velkommen til Håndarbejdsbøger.dk

Camilla Qvistgaard Dyssel
Camilla Qvistgaard Dyssel

Velkommen til Håndarbejdsbøger.dk, bogklubben for os passionerede strikkere og hæklere, der gerne vil fordybe os i vores hobby uden at blive ruineret.

Mit navn er Camilla Qvistgaard Dyssel, og jeg vil som bogklubbens redaktør fodre dig med nyheder. Ikke kun hvilke bøger, vi kan tilbyde dig, men også om hvad der ellers foregår i håndarbejdsverdenen og med tips og tricks til at gøre dit håndarbejde smukkere, sjovere, nemmere, billigere eller mere spændende.

Måske tilhører du en generation, som forventedes at kunne strikke og hækle fra I var små? Måske er du ung og har taget det gamle håndværk, som er ved at blive så moderne igen til dig?

Mine jævnaldrendes syntes absolut ikke, jeg var særlig smart, da jeg som teenager i 80'erne begyndte at strikke. Faktisk gav det så mange hånlige kommentarer fra veninderne, at jeg hev pindene frem i hemmelighed, når de ikke var i nærheden.

Siden er jeg brudt helt ud af strikkeskabet.

I dag er jeg 46 år og mor til tre store børn, som aldrig mangler varme trøjer, og jeg strikker præcis hvor det passer mig, når jeg ikke lige arbejder.

Jeg er freelancejournalist og lydbogsindlæser, og det seneste år er strik blevet en del af mit arbejdsliv. Jeg designer strikkeopskrifter for Jysk Fynske Mediers magasin Base, som udkommer med 13 dagblade hver måned. Jeg har studeret på Københavns Professionshøjskoles uddannelse “Strikdesign, håndværk og formidling,” og snart udbyder jeg et kursus i at designe sin egen sweater gennem AOF i Odense.

Jeg holder hele tiden øje med nye tendenser, kurser, festivaller, bøger og nyheder, der har med vores fælles hobby at gøre, og jeg glæder mig til at dele dem med dig.


Jytte Pallisgaard

Hygge, lærdom og hamstring i Horsens

Strikkefestivaller springer frem over hele landet og hele året, og hvor er det dejligt, at der er så mange muligheder for at finde andre garnfanatikere, blive klogere og få spændende fyld til lageret.

Den 23. februar foregår det i Horsens, hvor man både kan købe garn fra velkendte fabrikanter og mere nicheprægede produkter som for eksempel håndfarvede garner.

På workshops kan du lære at omregne opskrifter, så de passer til en anden garntykkelse, i vævestrik og i multipatent. Patentstrik er rasende populært i øjeblikket, det ses tydeligt på, hvor mange udgaver af Petit Knits September-sweater, der findes i gadebilledet. Hvis du har fået mod på at tage teknikken et niveau videre, kan du prøve multipatent, som skaber en helt ny dybde i mønstret. Underviseren er Jytte Pallisgaard, som jeg har mødt ganske kort på uddannelsen “Strikdesign, håndværk og formidling”, og selvom vores møde var kort, kunne jeg se på hendes imponerende projekter, at hende kunne jeg lære meget af.

Jytte Pallinsgaard underviser med udgangspunkt i Nancy Marchants bog ”Multipatent,” som du kan købe med rabat, hvis du er medlem af Håndarbedjsbøger.dk.


Annette Danielsen

Strikkeresearch i Indien

Annette Danielsen er ramt af rejsefeber, og det får hun i øjeblikket afløb for i Indien, hvor hun er på strikkeresearch.

Hun har altid fundet inspiration i sine omgivelser. Annette Danielsen har fået strikdesign ud af tomater og kiwier i “Hønsefødder og gulerødder,” af kornmarker og skyer i “Strik naturligvis,” og af danske øer i “Strik en ø.”

Blandt de mere eksotiske er “Grønland,” som næppe behøver forklaring og “Yak og Yeti,” som tager udgangspunkt i en rejse til Buthan. Det er også meningen, der skal komme en bog ud af turen til Indien.

Det bliver langt fra Annette Danielsens eneste rejse i år. I marts holder hun strikkekurser på Bali, som allerede er udsolgt, og i maj underviser hun i Marokko i samarbejde med rejsearrangøren Marokko Indefra.

Du kan læse mere om strikketurene her: marokkoindefra.dk. Hvis du vil holde øje med Annette Danielsens aktiviteter, kan hun følges på Instagram på @Anettedstrik.


Dronningestrik

Dronningestrik på slottet

Dronninge Strik

Du kender sikkert allerede Koushi Radhakrishnan for hans uophørlige smil og krøllede hjerne i TV Syd-programmet “Den store strikkedyst,” hvor han først var deltager og siden vært?

Måske er du allerede stødt på de søde engle og flotte herresweatre i bøgerne “Koushis engle” og “Lidt farve på drengen", som han begge har skrevet sammen med ægtemanden Kim Jepsen?

Han har nu leget kluddermutter med hjernevindingerne i selskab med en anden deltager fra strikkedysten, Ulla Madsen.

De to har lavet 28 strikkede værker inspireret af dronning Margrethes kjoler og kunstværker, som de udstiller i anledning af dronningens 80 års fødselsdag. Udstillingen hedder “Dronningestrik - De royale masker,” og den kan ses på Gram Slot fra den 5. til den 13. april.

Dronningen er selvfølgelig inviteret, men Koushi og Ulla har endnu ikke fået svar fra majestæten.

Du kan se mere om udstillingen i dette indslag fra TV Syd: