Juleminder på pindene

Thea Rytter. Foto: Nellie Møberg, Aller.

Thea Rytter er aktuel med sin tredje bog, ‘Strikket julepynt’. Inspirationen er hentet i den klassiske julekasse og får bogen til at emme af nostalgi, traditioner og gensynsglæde i den mest julede forstand.


I Thea Rytters nye bog, ‘Strikket julepynt’, får klassiske julekugler, hjerter og stjerner selskab af et par mere finurlig indspark og en god portion glimmer, perler og broderi, som får ornamenterne til at lyse op i julenatten. Tilgangen er på en gang traditionel, legesyg og personlig og afspejler en klar forestilling om, at julepynt ikke bare er noget tilfældigt skrammel, man samler sammen, som årene går, men noget ganske særligt … ja, man fristes næsten til at sige “magisk”.

Jeg har spurgt Thea, hvad julepynt er for hende.

I bogen finder man både traditionel julepynt og mere utraditionel julepynt inspireret af naturen. Hvad er julepynt for dig?

Jul for mig handler især om både forventnings- og gensynsglæde, to ting, der ofte går hånd i hånd i julen, fordi man glæder sig til, at alt er, som det plejer. Som barn holdt vi altid jul hos min mormor og morfar, og jeg kan huske det der med at gå ind i deres stue og se træet, når vi ankom. Hvert år skulle det være præcis, som det plejede at være, og vi kunne genkende kuglerne fra år til år. Min mormor lever stadig, men nu holder vi jul hos mine forældre, som har arvet julekuglerne fra min mormor, og jeg bliver stadig glad, når jeg ser dem. Jeg håber, at ornamenterne i ‘Strikket julepynt’ også kan være med til at starte små traditioner rundt omkring.

At nogle af tingene er inspireret af naturen handler både om min egen smag i forhold til indretning og oppyntning, og at vi jo bor i et land, hvor vi halvdelen af året ikke er synderligt meget ude, så der skal vi selvfølgelig have naturen ind i stedet for. Jeg synes også, at de mere naturinspirerede ting gør, at man kan forlænge oppyntningsperioden lidt i begge ender, da der både er agern, svampe og blade iblandt de strikkede sager, og de kan jo fint pynte i både oktober og februar også.

Du er ikke bleg for at brodere på strik og har også pyntet flere af ornamenterne i bogen med perler og broderi. Hvad har dine overvejelser om pynt og udtryk været?

Broderi og perler er med til at løfte pynten fra “lille ulden genstand” til at være glitrende pynt. Broderierne og perlerne fanger lyset og reflekterer det på samme måde som traditionel julepynt som lametta og julekugler med bladguld. Derudover er det også en måde at sætte sit eget personlige præg på tingene, og det synes jeg altid er sjovt.

Der blev lagt sidste hånd på bogen i sommer, hvor billederne blandt andet blev taget. Hvordan fangede du julestemningen, selvom kalenderen sagde højsommer?

Jeg fandt et rigtig fint keramikerværksted i den by, hvor jeg bor, og spurgte keramikeren, om jeg måtte flytte ind i hendes lokale med mit julestads. Hendes værksted ligger i et smalt stræde og har småsprossede vinduer og kalkede vægge. Der er vi igen tilbage til det med traditionerne, for bygningen ligner virkelig noget fra en julekalender, så det var simpelthen den association, jeg handlede på. Derfra handler det selvfølgelig om at style med de rekvisitter, som vi alle forbinder med december: gran, kogler osv.

Strikket julepynt er din tredje bog, og du er allerede i gang med en fjerde, som kommer til at handle om strikket påskepynt. Du udgiver også løsopskrifter under navnet VaskavullaKnit og har lavet strikkeopskrifter til magasiner. Hvordan vælger du, hvilke ideer der skal blive til en bog, og hvilke der passer bedre til et andet format?

Det sjove ved at lave bøger frem for enkeltopskrifter er, at man kan udforske en ide til bunds – fx julepynt eller påskepynt. Man kan arbejde med et samlet udtryk, og der er også plads til at fortælle en historie undervejs og sætte en stemning. Mine bøger er derfor lavet ud fra et tema. Det kan være på teknikplan – fx var min første bog, ‘Ingen strikkedarer’, lavet ud fra en ide om, at alle skulle kunne strikke opskrifterne deri, selv hvis de først lige havde lært at slå op – men i ‘Strikket julepynt’ ligger temaet i selve de ting, man strikker. Sådan bliver det også i bogen om påskepynt. Der er derfor tale om en anden proces, da en bog måske starter med 20 ideer, som så undervejs indsnævres, så man ender op med dem, der definerer temaet bedst. Det skal derfor også være et tema eller en ide, jeg kan “holde ud” at være i længe, og som jeg synes har substans nok til at bære en hel bog. Løsopskrifterne er mere impulsive og kan udkomme umiddelbart efter, de er blevet til, mens bøger laves noget tid før og skal passe både med den årstid, hvor de udkommer, og med forlagets kalender osv. Der er altså flere ting, der skal gå op.


  • Thea Rytter er redaktør på kreamagasinet ‘Maries ideer’ og kvinden bag VaskavullaKnit.
  • Hun er aktuel med bogen ‘Strikket julepynt’ (Turbine forlaget, 2020) og har nu en bog om strikket påskepynt på tegnebrættet (Turbine forlaget, 2021).
  • Hun har tidligere skrevet ‘LUN’ i samarbejde med Jeanette Bøgelund Bentzen (Forlaget Bøgelund, 2018) og ‘Ingen strikkedarer’ (People’sPress, 2018).

Corona-aflysninger sender Høxbro i skrive-hi

Vivian Høxbro arbejder på en bog, som hun endnu ikke har indviet sit forlag i.


Kalenderen blev pludselig ryddet for Vivian Høxbro, da corona-krisen strammede til, og arrangementer blev aflyst på stribe.

Den kendte strikdesigner og underviser skulle have holdt flere foredrag i Jylland i marts. Et arrangement i Augustenborg, et i Brædstrup og to i Viborg, havde hun planlagt, så nu hober de bøger, hun havde regnet med at sælge, sig op i hjemmet i Stubbekøbing på Falster.

De forsvinder jo nok igen. Vi kommer jo da forhåbentlig ud på den anden side på et tidspunkt, lyder det fortrøstningsfuldt. Bøgerne fylder godt op i hjemmet, for hendes to historiske strikkebøger, “Strik danske stjernetrøjer” og Strikkebog - strik fra før og nu” vejer over et kilo hver.

- Det er jo lidt tåbeligt at lave så tunge bøger, man så skal slæbe på, i min alder, griner Vivian Høxbro, som er 74.

Hun har forlængst erklæret, at det nu er slut med historiske bøger, og i det hele taget havde hun ikke tænkt sig at skrive flere strikkebøger. Men jeg kan jo ikke lade være, erkender hun. Så hun har et bogprojekt at bruge tiden på, nu hvor hendes foredrag er aflyst. Det bliver en rigtig Vivian-bog, siger hun om projektet, som hun sammenligner med sin første bog “Dominostrik”. Den handler også om at strikke små dele sammen fremfor at slå 380 masker op og strikke lige op, forklarer hun. Indtil nu har hun ikke råbt højt om bogprojektet. Det er et privilegium, der er kommet med alderen, at hun kan gøre det i sit eget tempo, mener hun. Førhen ville jeg have henvendt mig til forlaget først, men nu har jeg valgt at lave det hele færdigt, før jeg viser det frem. Jeg gider ikke deadlines mere, og skulle forlaget nu ikke ville lege med, så gør det ikke så meget, for så har jeg leget godt, så længe jeg har arbejdet med bogen... Udover bogprojektet passer hun hjemmet og holder kontakt til andre strikkere gennem sociale medier,

- Vi med hus og have har jo altid nok at lave. Så jeg satser på ikke at blive alt for trist og især ikke syg.


I “Strik danske stjernetrøjer” nyfortolker Vivian Høxbro de traditionsrige såkaldte nattrøjer med stjernemønstre, som var stærkt populære for 200 år siden. Bogen indeholder afsnit om trøjernes og stikningens historie i Danmark, opskrifter på 11 færdige beklædningsgenstande og 200 mønstre og en vejledning til at lave sit eget design med dem.


Der er også mere end 200 mønstre og en fortælling om fortidens strikkeprojekter i “Strikkebog - strik fra før og nu,” som tager udgangspunkt i Danmarks første strikkebog fra 1845 udkom af skolebestyrerinde i Helsingør Sine Andresen. Bogen var trykt med gotiske bogstaver og uden illustrationer, men i Vivian Høxbros bog er nogle af dem strikket op i moderne garner og suppleret med diagrammer og nutidige forklaringer, Desuden har hun skabt en række nye opskrifter udfra mønstrene.

Hun er desuden forfatter til grundbogen “Politikens Strikke- og hæklebog, “Skyggestrik”, “Farveglad strik”, “Dominostrik” og “Strik ret i moduler”.


En stemning af kunst og Skagen i maskerne

"En af malerkunstens mest fremadskuende kolorister," er skagensmaleren Anna Ancher blevet kaldt. Netop derfor har hun inspireret strikdesigneren Ditte Larsen til at lave en bog med sweatre, tilbehør og puder med inspiration fra Anna Anchers værker. Anna Ancher på pindene har 19 strikkede modeller og et enkelt broderet med udgangspunkt i 12 af Anna Anchers kunstværker. Det er Ditte Larsens anden kunstbog. Hun har tidligere udgivet strikkebogen "Hammershøi på pindene" med inspiration i Wilhelm Hammershøis malerier og broren, Svend Hammershøis keramik.


Vi har spurgt Ditte Larsen, hvilke overvejelser, hun har gjort sig, og hvilke råd, hun kan give sine læsere:

Du har så vidt jeg kan se valgt en forholdsvis abstrakt tolkning af billederne fremfor en mere bogstavelig, og i nogle billeder har du valgt at fokusere på en detalje. Modellerne med inspiration fra "Solskin i den blå stue" kunne man jo for eksempel godt have valgt at gøre mere blå. Hvad har dine overvejelser været om det?

Det har aldrig været min hensigt at genskabe Anna Anchers malerier penselstrøg for penselstrøg. De store kunstværker har hun skabt, og de skal leve videre, som de er – derfor den abstrakte og lettere fabulerende tilgang. Jeg er slet ikke tilhænger af vejrbidte fiskere i broderede udgaver. Men jeg vil blive rigtig glad, hvis læseren synes, det er lykkedes for mig at gengive stemning og farver mellem den viste inspirationskilde og det strikkede produkt.

Farven blå optræder i maleriets titel, og det ville være oplagt at fokusere på den blå farve, der ydermere changerer så smukt i lysindfaldet på væggen. Jeg har valgt at trække den blå farve med ind i tæppets gulgrønne farver ved at blande en koboltblå Isager SilkMohair med en limegrøn Isager Tweed, der har små indvævede impressionistiske pletter i tæppets farver. Det blev til den ene udgave af Sweater med flagermusærmer på side 30. En idé kunne også være at finde garn i tæppets farver og strikke striber ud fra det. Ved en forstørrelse af maleriet på min computer blev jeg indfanget af de smukke ravgyldne farver i gardinerne og arbejdede i stedet videre ud fra dem. – Og i øvrigt knirker mine strikkepinde, hvis jeg strikker med blåt garn! Jeg er klart selv til gyldne, varme farver.

En stor forskel på at male og strikke er jo, at man ikke helt så nemt kan blande sine egne farver i garn som i maling. Hvordan har du grebet den udfordring an?

Jeg strikker næsten udelukkende i garn fra Isager. Jeg kender farverne, strikkefastheden og teksturen. Og så har Isager et farvekort næsten i naturens egen farveskala, hvor det er nemt at kombinere med glidende overgange. Jeg anvender nemlig helst de tynde melerede kvaliteter og blander flere tråde og flere garntyper i samme design. Mulighederne er derved næsten uendelige. Jeg starter med at arrangere de valgte farver og kvaliteter – ja, næsten som en palet – og bytte lidt ud, hvis det er nødvendigt. Hvis jeg har et billede af maleriet, lægger jeg det ved siden af.

Udfordringen ligger efterfølgende også i, at jeg skal gengive min strikkeproces i opskriftsform, og derved må begrænse brugen af kombinationer. Som free-style strikker har man jo helt andre muligheder.

Du opfordrer i forordet læseren til selv at lade sig inspirere til egne designs. Har du nogle gode råd til dem, der gerne vil det?

Hvis man ønsker at designe og beregne sine egne modeller, findes der jo kurser for det. Ellers kan man jo bare strikke ud fra yndlingsopskriften.

Min fascination er farverne. Og jeg finder stor inspiration ved enten at gå på museer eller kigge på museerne hjemmesider. Jeg oplever selv en næsten magisk tilgang til farver, når jeg down-loader et maleri og zoomer ind på detaljerne og ser, hvordan maleren har lagt penselstrøg på penselstrøg. På den måde fik jeg rykket min opfattelse af Vilhelm Hammershøi som værende en grå/hvid maler. Malerierne er væsentligt mere nuancerede end som så. – Og jeg opdager farvesammensætninger, som jeg aldrig selv ville have fundet frem til. Yderligere bliver jeg nogle gange så udfordret af kunstnerens farvevalg, at jeg bliver helt forskrækket. Det gælder f. eks. Anna Anchers "I middagstunden". Det måtte prøves, fordi farvesammensætningen ligger helt uden for min komfort zone. Min tolkning blev til sjalet, som er vist på forsiden af bogen.

Et råd med hensyn til farvevalg kunne være et, jeg fik af Kaffe Fassett: "Se bare på naturen – der findes ingen farver, der ikke passer sammen"! – Så jo, inspiration kan man finde alle steder.